Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

fredag den 7. august 2015

Hvornår er mad for gammelt?

Det er jo ikke, fordi jeg ønsker mig, at vi skal undgå madspild i Danmark - og i verden. Det er da vigtigt, at vi undgår at smide mad ud.

Jeg er raget uklar med folkene omkring Stop Spild af Mad, og det er ikke fordi jeg har noget imod deres projekt, men som lille producent er jeg presset nu. Og jeg er ked af den selvtægtsmetode, der anvendes via Stop Spild af mad - set i forhold til, hvad vi gør her som lille producent.

Nu får jeg kunder i butikken, som vil argumentere med mig om, hvornår kødet fra vores dyr er for gammelt, så de kan få det til ingen penge. Jeg kan kun fortælle dem, at jeg forholder mig til reglerne, og at det kød vi sælger ikke er for gammelt.

Jeg kan så også være ked af, at salget af vores varer på Kærsgård er for dårligt, fordi folket synes det er for dyrt. Og hvorfor er det så det? Det er fordi vi betaler for noget godt foder til vores dyr. Alt skal kontrolleres og kontrolleres igen - det koster kassen. Stiller et regnskab op i næste mail. Alt det der slipper de nemt om i andre lande. Det er en påstand, som jeg faktisk selv ikke tror på...

Nu vil Dansk Folkeparti fjerne afgiften på den sprut, vi importerer fra Tyskland. JUHU! Så lad da prisen på sprut, sodavand og alt det andet,der gør os dårlige blive fjernet, og så kører vi høje priser på alt det der er sundt. Det skal nok gavne en sund produktion af danske fødevarer.

Der skal tænkes anderledes. Der skal tænkes nyt. Det skal ikke være sådan, at vi små producenter skal fremstille råvarer ned i en kasse, der hedder "gammel, billig mad". Det er vores død. Det er eddermame vigtigt at holde fast i de små producenters gode produktion.

Ellers sælg det hele til Kina, Østlandene - hvis det hele blot går ud på billige fødevarer.

Det kan godt være at nogle fornemmer nye vinde. Men trenden er her: Vi VIL have billig mad. Og det kan vi små producenter ikke leve op til. Æd billig øl, chips og burgere - og gammel mad. Det er det regeringen vil - ny som gammel.

Jeg er træt og sur - og sådan er det. Men virkeligheden er for os små producenter svær at kapere. Vi er færre og færre.

Efterhånden når man til et punkt: Æd det gamle, dårlige "shit" eller lav dine egne råvarer.

Mit ønske for fremtiden er, at der bliver produceret lige netop den mængde mad, der er behov for til en kundekreds, som ønsker den portion af mad, som vi som producenter kan fremstille. Der skal ikke produceres mere end, der kan afsættes.

Fødevarekontrollen har fastsat nogle regler, som burde være tålelige for alle. Dem overholder vi til punkt og prikke her hos Kærsgård - og det koster ekstra.

Vi holder af, hvad vi gør. Det er vores hjerteblod. At konstant skulle diskutere prisen - det er ikke for sjov.

Knus herfra







tirsdag den 28. april 2015

Åbent brev til Dan Jørgensen

Jeg har lige sendt dette brev til Dan Jørgensen. Det er min helt egen mening og det kan godt være at jeg rammer nogen, som ikke har fortjent det. Kommenter, hvis I er enige eller uenige.

Kære Dan Jørgensen.

Jeg får at vide af flere, at Bondens Marked er verdens mest velbevarede hemmelighed. Det er ikke altid helt enig i, men nu vil jeg alligevel gerne fortælle om os i håb om, at du en dag ville kigge forbi os.

Bondens Marked repræsenterer først og fremmest de små, innovative bønder, der findes landet rundt. Der er så mange dejlige tiltag på alle områder og så meget entusiasme.

Jeg har nok det største netværk af fødevareproducenter. Det har taget mig meget lang tid at nå hertil, og derfor passer jeg også godt på alle mine kontakter – og det ved de, og det er en stiltiende aftale imellem dem og mig, at man ikke bare sådan vifter rundt med oplysninger til alt og alle – for os små producenter er hårdt pressede. ”Så send os lige din liste over dit netværk”, bliver jeg dagligt spurgt om – den går ikke hos mig. Men man kan da altid kigge på Bondens Markeds hjemmeside.

Tilbuddene til de små producenter er mange fra mere eller mindre seriøse food-apps, fødevarearrangementer, -markeder – og i det hele taget  tiltag der modtager støtte og NU skal vi op at køre med fuld kraft derudaf til glæde for de hårdt arbejdende bønder og de hungrende forbrugere. Jeg modtager dagligt tilbud, og det må mange andre bønder også gøre i forbindelse med: Vi har modtaget penge til vores nye projekt!

Der sker så det, at når støttemidlerne er brugt op, så ophører projektet – eller som det så ofte sker, når vi trækker det lidt længere: Projektet går konkurs, hvilket svier så hårdt til de små producenter, som netop havde fået etableret deres drøm, deres godkendte køkken til 1 mio., deres etableringsomkostninger, deres produktion i mark og på stald. Det er en livsdrøm for mange: ”Jeg kan godt det her med at avle dyr, bær, grøntsager, fremstille marmelade osv. Det er giver mig mere end at sidde på et kontor og jeg kan endelig gøre en forskel.” En hel del siger deres job op for at udleve drømmen og lever uden indtægt – så længe det holder. Og det holder - ind til man havner i noget støttefinansieret projekt.

Og ordet projekt – det siger for mig alt. Det er noget midlertidigt. Det er her man eksperimenterer, men ikke her man etablerer sig.

Jeg ved, der er så mange producenter/bønder, der er hårdt ramte og giver op, fordi de er havnet i de der støttefinansierede, korte projekter. De mister pengene, selvtilliden og modet.

Jeg ville egentligt ironisk – og dog alligevel med dyb alvor - foreslå, at det blev oprettet en projektpulje for de gode bønder, der rammes af de der støtteprojekter, der går konkurs,

Og hvad har det så med Bondens Marked at gøre? Vi gør det bedste, vi kan for at hvile i os selv. Derfor kan det tage lang tid før Bondens Marked bliver kendt og anerkendt. Vi har søgt og modtaget LAG-midler to gange. De penge gik op i røg, og Bondens Marked ”som projekt” fik ingen glæde af de småpenge. De gik til andre og ren administration.

Så Bondens Marked må tage den tid, det tager med de få midler, vi nu har, via stadeleje på markederne på Østerbro og Gisselfeld Kloster og entré på Gisselfeld Kloster. Selv om det er ganske få penge, så er der stadig mange, der ikke forstår, at det koster penge at arrangere markeder med alt det andet, der ligger bagved. Dansken vil have det billigt – og det er en diskussion i en anden tråd.

Bondens Marked er uafhængigt og faktisk derfor et privat foretagende, men jeg fornemmer, vi har mange støtter som oven i købet gider komme forbi os på råkold februar lørdag på Østerbro. De støtter, vi har, betyder mere for mig end mange millioner støttekroner – jeg nævner ingen, for jeg har ingen spurgt om lov. Bondens Marked skal hvile i sig selv – og også helst uden min husbonds løntilskud fra det private erhverv.

Faxe Kommune har dog været rigtig flinke til at støtte madkulturarrangementer under Bondens Marked – det skal nævnes. Og der er nu ikke så meget pjat der.

Allerhelst så jeg dig gerne på Gisselfeld Kloster enten den 20. eller den 21. juni, så du kunne gå rundt og få en snak med producenterne. Skal der uddeles offentlig støtte, gives den bedst ud til producenterne, tror jeg, du vil lære. Du skal få lov til at gå rundt selv - eller med følge – og sludre i god ro og mag, så du kan høre vores historier.

Håber meget at se dig på Gisselfeld Kloster ved Haslev!

Med venlig hilsen

Jette Højholdt Mikkelsen
Teestrup Bygade 14
4690 Haslev
Tlf.: 2819 8508
- Vi er også på Facebook

banner-468x60px_step2 (4).jpg

Næste Bondens Markeder afholdes:
- Østerbro: Hver den første og tredje lørdag i måneden
- Gisselfeld: 20. og 21. juni; 3. og 4. oktober