Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

lørdag den 18. oktober 2014

Fødevarestyrelsen - og sure "Karen"

Jamen mit temperament kommer ingen til gode. Det er et dårligt karaktertræk - indrømmet!  Jeg har altid haft det, fordi jeg går ind i mine opgaver med liv og sjæl. Jeg har altid kæmpet mod uretfærdighed - lige fra da var jeg ganske lille. Det har kostet mig mange points her i livet, men sådan er det. Jeg tævede ikke mine kolleger med skovlen i sandkassen, da vi gik i børnehave - næh jeg vendte ryggen til og gik min vej, og det var åbenbart mere provokerende, uden jeg vidste det - det var og er min natur igennem hele mit liv.

Som min husbond Lars og vores partner Mogens Bisgaard siger, så ville de ind imellem ønske sig, at de kunne binde mig til at træ med masser af gaffatape - især for munden. Temperamentet er det, der driver mig, og det ødelægger mig.

Vi har åbenbart de sidste mange gange haft besøg af noget "fødevarekontrol". Arrangørerne af Bondens Marked - Lars, Mogens og jeg - har først mødt hende i dag. Hun har ikke før villet henvende sig til os, før jeg tog fat i kravetøjet på hende i dag. Men hun møder gerne op i sin fritid og kontrollerer - hver lørdag med sin t-shirt. Damen kender ikke til bagatelgrænsen eller en del andre regler, som vi kender, men som hun som kontrollant af os aldrig har hørt om.

Kunne jeg bare nemt og fleksibelt få fat i Fødevarestyrelsen og høre om, hvem Karen er, som ikke vil vise sit kort eller oplyse sit navn til andet end Karen? Og så fortælle Fødevarestyrelsen om, at de skal undervise deres kontrollanter om noget der hedder http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/Privat-madlavning-og-f%C3%B8devarevirksomhed-under-bagatelgr%C3%A6nsen.aspx Det kan jeg sgu ikke!

Jeg kan ikke gøre det telefonisk og jeg kan ikke gøre det via hjemmesiden, for det tillader styrelsen ikke. Det giver jo arbejde - suk... Men Karen møder gerne op igen i sin fritid og kender ikke  til reglerne, og hun vil ikke fortælle hvem hun er, så jeg føler mig meget truet på min retssikkerhed. Hun har nogle meget specielle fingertegn - fire fingre mod tommeltotten - det er noget med "minimalistisk"

Som Fødevareindstans  burde I i det mindste som tryghed og myndighed fortælle mig, om Karen har bemyndigelse til at gå rundt i sin fritid og fortolke reglerne efter for godt befindende. Hun mener at hun ikke behøver at identificere sig .

Jeg vil have fulde navn og fuld legitimation på de kontrollanter der møder op - og har de ingen grund til at være der, så få dem væk. .

Vi har så godt et samarbejde med Fødevareregionen her, hvor vi hører hjemme. Det skal Karen ikke sætte til side. Vi har lært meget af samarbejdet. Karen viste med sine føromtalte fingertegn - at hun ikke forstod de regler vi lever efter fra vores gode kontrollant i Ringsted.

Jeg kan åbenbart ikke spørge Fødevarestyrelsen, om Karen hører til hos jer via jeres formularer. Håber at I kan finde hende og belære hende om, hvordan reglerne er i 2014.

Jeg vil meget gerne have Fødevarestyrelsen i tale. Hvis Karen er jeres kontrollant, så skal hun henvende sig til os som markedsarrangører.

Hvem er Karen?????

På forhånd tak.


1 kommentar:

  1. Nu har jeg jo ikke selv prøvet det, men Fødevarestyrelsen har en hel side med oplysning om de forskellige kontaktmuligheder, lige fra telefon, fax, email, almindelig brev og en kontaktformular - http://www.foedevarestyrelsen.dk/OmFoedevarestyrelsen/Kontakt/Sider/Forside.aspx - for mig lyder det meget mærkeligt, hvis det ikke skulle være muligt at få kontakt på den ene eller den anden måde. Selv om det heller ikke ville undre mig, hvis det var sådan.

    Mvh Helle Meldgaard

    SvarSlet