Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

tirsdag den 28. oktober 2014

Nationalretten

Denne her nationalret - hvad skal vi med den?

Om ikke andet, så har Dan Jørgensen fået sat en diskussion i gang, og det var vel også meningen, men er det en god, sund diskussion om danske fødevarer og de lokale retter?

Jeg er meget skeptisk over for, hvad ham Dan Jørgensen vil med de der retter, som skal udelukke nogle og favorisere andre.

Jeg har ikke set lyset endnu. Jeg mangler noget at kunne gribe fat i, som jeg kan forstå. Og nej - jeg vil ikke spille kortet med, at "jeg er dum" "jeg er ikke akademiker" osv. Jeg har gået i livets skole længe nok til at forstå.

Jeg elsker variationen. Jeg elsker dialekterne. Jeg elsker at møde mangfoldigheden herhjemme - på tværs af alting - og på godt og ondt.

Bare hvordan vi udtaler "kartofler" og "jordbær" rundt om i Danmark. Det er da dejligt!

Hvorfor skal vi så nu være så ens? En nationalret! Som Søren Gerricke siger: "Vi er ikke ens - fra Amager til Møgeltønder! Det er jo netop forskellen, vi skal dyrke!"

Og hvad er lokale retter? Elsker fx grønlangkål, men ikke på sønderjysk med kanel i - nej, men smag og behag er forskellig!  Medister og grønlangkål tilberedes på forskellig måde herhjemme. Vi kan lære af hinanden - og enten elske eller hade det, men variationen skal være der. 

Lars og jeg er begge meget priviligerede qua vore familier, for vi er begge er vokset op med det gode, gammeldags madhåndværk. Vi har sgu lært det! - men det er jo heller ikke det nationalretten går ud på, så det er jo egentlig ligegyldigt, at vi og vore familier kan noget gammelt madhåndværk......

Jeg spiser gerne med ved en andens bord - om jeg så skal spise blåskimmelost. Byder man mig på et måltid tilberedt med hjertet, så kan jeg være der, så tårerne driver. Vi kan dele et æg, et dyr eller en majskage sammen. Et måltid er så mange ting, men for mig, er det ikke at spøge med!

Vi er et lille land, men om vi fik lov, så kunne vi sammen præstere det ypperste på de gode fødevarer på flere fronter. Herovre mod Østersøen burde der jo være noget med sild, fx. Hvor blev de gode sild af? 

Er det Hr. Fødevareministers mening, at vi nu alle skal tale "rigsdansk"?

Hilsner fra Slaffenland



søndag den 19. oktober 2014

Billigt, billigt, billigt

Jeg drømmer jo hele tiden om, at der kunne være masser af markeder med glade bønder rundt omkring i hele Danmark. Har boet i Frankrig i flere perioder og alt i alt i fem år. Her handler man på markeder, og det var jo derfor Lars og jeg ville lave Bondens Marked herhjemme.

I gamle dage var der også masser af markeder herhjemme. Det var der man handlede.

Markederne skal ikke være dyre, fintanlagte festivaler for de få. Det skal være en del af dagligdagen og være fra bonde til kunde - i fint samarbejde.

Det skal bare heller ikke være billige fødevarer.

Hvorfor skriver jeg nu om det nu? Politiken fortæller i dag om, at Købehavns Kommune ønsker, at der skal være 15 fødevaremarkeder i Købehavn med billige fødevarer.

Hvorfor er det, at fødevarene herhjemme skal være så billige? Er det alt, hvad det drejer sig om?

Jeg kunne så godt tænke mig, at forholdene for os producenter blev bedre. Vi er mange, der er i gang. Der modtages priser her og der, og der bliver fremstillet nogle produkter herhjemme af meget høj kvalitet.

Men rigtig mange af os kan ikke få vores produktion til at løbe rundt uden at have et fuldtidsarbejde ved siden af. Det er rent knokleri at have en gård som vores, og det løber ikke rundt.

Der er mange producenter, der lever et liv, som vi gør. Vi nørder med vores dyr, bær, grøntsager, øl og alle de andre gode ting, vi kan fremstille herhjemme - og så skal vi også lige passe et fuldtidsarbejde ved siden af.

Det er grunden til, at det er så svært at skaffe nok stadeholdere til hvert Bondens Marked. Jeg er faktisk yderst tilfreds med vores marked på Østerbro og Gisselfeld. Vi er der, og vi gør en forskel - og det går den rigtige vej - men det lykkes da kun ved, at rygtet spredes, og der gøres en stor indsats fra mange sider.

Vi er nu i København  på tredje år nu. Det tager tid. Vi får så meget ros og opbakning.

Indimellem skal bonden også passe sin familie, sit landbrug, holde ferie eller deltage i en festival. Så bonden kan ikke være med hver gang.

Så I kære embedsmænd og politikere - vil I ikke godt være med til at gøre forholdene for os producenter bedre? Det er frygtelig besværligt at fremstille gode fødevarer i Danmark. Tast her, betal der osv. Vi betaler "kassen" til en masse ting, som ikke gør forskel på nogen som helst måde - set i forhold til fødevaresikkerhed.

Hvis der skal 15 fødevaremarkeder i København med billige fødevarer, så skal forholdene hos os producenter forbedres - betydeligt!

Uden producenter - intet marked - i hvert fald i den verden jeg lever i. Skal det være billigt, må det være udenlandsk.

Størstedelen af danskerne vil kun have billige fødevarer - er det det der skal være på alle de markeder?


lørdag den 18. oktober 2014

Fødevarestyrelsen - og sure "Karen"

Jamen mit temperament kommer ingen til gode. Det er et dårligt karaktertræk - indrømmet!  Jeg har altid haft det, fordi jeg går ind i mine opgaver med liv og sjæl. Jeg har altid kæmpet mod uretfærdighed - lige fra da var jeg ganske lille. Det har kostet mig mange points her i livet, men sådan er det. Jeg tævede ikke mine kolleger med skovlen i sandkassen, da vi gik i børnehave - næh jeg vendte ryggen til og gik min vej, og det var åbenbart mere provokerende, uden jeg vidste det - det var og er min natur igennem hele mit liv.

Som min husbond Lars og vores partner Mogens Bisgaard siger, så ville de ind imellem ønske sig, at de kunne binde mig til at træ med masser af gaffatape - især for munden. Temperamentet er det, der driver mig, og det ødelægger mig.

Vi har åbenbart de sidste mange gange haft besøg af noget "fødevarekontrol". Arrangørerne af Bondens Marked - Lars, Mogens og jeg - har først mødt hende i dag. Hun har ikke før villet henvende sig til os, før jeg tog fat i kravetøjet på hende i dag. Men hun møder gerne op i sin fritid og kontrollerer - hver lørdag med sin t-shirt. Damen kender ikke til bagatelgrænsen eller en del andre regler, som vi kender, men som hun som kontrollant af os aldrig har hørt om.

Kunne jeg bare nemt og fleksibelt få fat i Fødevarestyrelsen og høre om, hvem Karen er, som ikke vil vise sit kort eller oplyse sit navn til andet end Karen? Og så fortælle Fødevarestyrelsen om, at de skal undervise deres kontrollanter om noget der hedder http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/Privat-madlavning-og-f%C3%B8devarevirksomhed-under-bagatelgr%C3%A6nsen.aspx Det kan jeg sgu ikke!

Jeg kan ikke gøre det telefonisk og jeg kan ikke gøre det via hjemmesiden, for det tillader styrelsen ikke. Det giver jo arbejde - suk... Men Karen møder gerne op igen i sin fritid og kender ikke  til reglerne, og hun vil ikke fortælle hvem hun er, så jeg føler mig meget truet på min retssikkerhed. Hun har nogle meget specielle fingertegn - fire fingre mod tommeltotten - det er noget med "minimalistisk"

Som Fødevareindstans  burde I i det mindste som tryghed og myndighed fortælle mig, om Karen har bemyndigelse til at gå rundt i sin fritid og fortolke reglerne efter for godt befindende. Hun mener at hun ikke behøver at identificere sig .

Jeg vil have fulde navn og fuld legitimation på de kontrollanter der møder op - og har de ingen grund til at være der, så få dem væk. .

Vi har så godt et samarbejde med Fødevareregionen her, hvor vi hører hjemme. Det skal Karen ikke sætte til side. Vi har lært meget af samarbejdet. Karen viste med sine føromtalte fingertegn - at hun ikke forstod de regler vi lever efter fra vores gode kontrollant i Ringsted.

Jeg kan åbenbart ikke spørge Fødevarestyrelsen, om Karen hører til hos jer via jeres formularer. Håber at I kan finde hende og belære hende om, hvordan reglerne er i 2014.

Jeg vil meget gerne have Fødevarestyrelsen i tale. Hvis Karen er jeres kontrollant, så skal hun henvende sig til os som markedsarrangører.

Hvem er Karen?????

På forhånd tak.