Lige så nemt er det at gøre det modsatte af, hvad man mener på Facebook, når man står i supermarkedet og kigger rundt på varesortimentet, for de ligger jo bare der - varerne - og fortæller ingenting om, hvilket liv guleroden eller koteletten har haft, så ofte bliver prisen det afgørende, når der skal købes ind i en fart, for der er ingen, der protesterer, og "nu har vi jo også lige brugt mange penge over julen, og om lidt skal vi på vinterferie..." Og der er fortsat krise i Danmark. Selvom man ikke allerede er arbejdsløs, så ligger frygten der, for at man kan blive det. Og det er så nemt at købe billig mad herhjemme, så hvorfor ikke....
Tanken om at grisen har haft et dårligt liv, eller at guleroden mere består af vand end af saft og kraft, fordi det har skulle gå hurtigt, så her er fyldt godt med "krudt" på, det betyder mindre, når man ser sit kontoudtog for sit indre øje. Dermed er smag og kvalitet for mange mennesker slet ikke med i tankerne, når de handler.
Jeg ser ofte de der megapakker i supermarkederne af flæskekød og oksemørbrad til næsten ingen penge. Det bliver hældt ned i vognene i massevis. Jeg tænker hver gang på, hvad de dog skal med al det kød. Vi spiser alt for meget kød herhjemme.
For et par uger siden var i Viby ved Aarhus og besøge familien. Jeg ville lave noget god mad til mine forældre, når jeg nu var hjemme, og måtte på en søndag ty til Føtex. Jeg gik hvileløst mellem kølediskene for bare at blive inspireret lidt.
Der var altså intet økologisk kød - det behøver det så heller ikke være, men så da noget fritgående; noget kvalitet! Det blev til en bornholmerkylling, og dem har jeg ikke meget fidus til, men vi fik da et måltid mad med masser af grøntsager. Men i hvert fald havde jeg ikke valget til at købe kvalitet, selvom jeg gerne ville betale for det - og det formentlig fordi Dansk Supermarked ikke vil betale producenterne af kvalitetsråvarer den pris, det koster og nok heller ikke vurderer, de kan sælge det til den pris, det koster.
Jeg blev klar over, hvor priviligerede vi er her på Kærsgård med vores gode kød. Det er da heldigvis ekstremt sjældent, vi er nødt til at købe kød uden for Kærsgård. Jeg håber, jeg i år kan følge trop med grøntsagerne til eget forbrug, så vi efterhånden kan blive selvforsynende her med gode ting og sager.
De, der producerer fødevarer med den høje kvalitet på den mest naturlige måde og med den høje dyrevelfærd, lever i en svær tid.
Både som ny og etableret er det svært at slå igennem på markedet, fordi det er dyrt at starte en produktion op og vedlige og udvide den, for der skal måske købes marker til, der skal laves hegn, der skal købes udstyr til marker og stald. Frø, korn og planter er heller ikke billige, hvis det skal være ordentligt. Det er dyrt at markedsføre sig, og man brænder helt sikkert unødvendige penge af, for hvor skal man gøre det? Der er meget kontrol - uanset hvilken fødevare man frembringer - og det koster også penge og tid. Slagt og høst er også dyrt. Meget tid og mange penge lægges også i at netværke. Fødevarerne går mange led igennem og hvert led medfører omkostninger. Det gælder for alle fødevareproducenter.
Men vil man ydermere lave den gode kvalitet i guleroden og dyrevelfærden i kødet, så løber der yderligere omkostninger hos den lille ildsjæl end i de store landbrug, fordi vi netop vil undgå at lave smagsløse fødevarer af dårlig kvalitet.
Det har ikke kun noget at gøre med den gode samvittighed overfor vores jord og vores dyr. Det har også noget at gøre med sundheden i kødet af et dyr der har gået ude og brugt sine muskler, spist masser af grønt, fået frisk luft osv. Der opstår nogle andre processer i dyr, der har alle de muligheder og det gør at kødet er sundere for os mennesker. Det er jo ligesom at vi mennesker har godt af røre os og spise mere grønt.
Det samme gælder for en grøntsag, der ikke er ikke er pumpet helt op med gødning, så den mest består af vand og ikke de næringsstoffer, der er sunde for os mennesker - og giver en bedre smag.
Jeg vil lige indskyde, at dette ikke er tale om økologiens lyksagligheder. Den diskussion vil jeg slet ikke ind på. Det er en tale for den sunde fornuft!
Som producent af fødevarer synes jeg, at det "at slå igennem", og det at samarbejde med andre, kan være noget af det sværeste. Der er så mange af enhver slags, der har meninger om fødevarer i dag.
Lars og jeg har lige fra, da vi startede op konstant hørt på, at det var da dog det mest tåbelige, vi kunne finde på at gøre og hold da op med det, og tag jer sammen og lad andre om det - lød det fra alle sider.
Det gælder både for Kærsgård og Bondens Marked. Hvad bilder vi os dog ind at komme her! Men vi er nok som humlebien, der ikke ved den ikke kan flyve, for vi bliver ved, og vi bliver ved med at tro på det her. Fame så! Det skal så siges, at dette her ikke kan lade sig gøre uden Lars' gode arbejde hos F.L. Schmidt, og fordi vi ingen børn har og næsten ikke ser tv.
Det er det lange seje træk, som jeg har før har nævnt, og så håber jeg altså også snart på flere gode samarbejder på kryds og tværs. Distributionen af vores fødevarer er noget af det sværeste at få til at gå op, men hvis en kok fx ringer til mig og siger: Kan du skaffe mig en ged eller 3 kg kvæder, så vil jeg sørme gøre alt for at skaffe det og komme med det og håbe på, at det kan være starten til et samarbejde, som måske kunne gøre at gæsterne i restauranten spørger: Det var dog noget virkelig lækkert gedekød. Hvor kommer det fra? Hvad historien bag det? Så kunderne måske kunne få lyst til at komme forbi gedeproducenten og besøge hende.
Billederne er fra Kærsgård og Bondens Marked
