Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

onsdag den 6. november 2013

Fjerkræ og eksperter!

Jeg skulle lige tage mig sammen - være i humør og have fred og ro omkring mig. Vi fanger ænder ind sammen med gode hjælpere i øjeblikket, så der skulle lige en pause i skræppen, rappen og mudder - og køreturene frem og tilbage til Dannemare helt nede ved Nakskov, hvor vi får slagtet vores gæs, ænder og kyllinger, før jeg havde mod på at se programmet fra i går.

Vi er ellers holdt på med at se langt de fleste danske madprogrammer her på Kærsgård. De er simpelthen så belærende og kedelige - og fyldt med fejl. Det vrimler med eksperter, der nok ved, hvordan tingene skal være og vil belære os om, hvad vi skal indtage af mad! Eller også er det kendte eller ukendte mennesker, der dyster i at lave ligegyldig mad. Det kunne lige så godt være en ludo-konkurrence, for det gælder bare om gamet, og at man er på! 

Vi nyder til gengæld at se flere af de engelske madprogrammer om kampen for at få fremstillet de gode fødevarer ude på landet. Her hører man sjældent eksperterne udtale sig.  Det er blot menigmand, der har brugt tid, erfaring, penge, flid og sin ildsjæl på at føre det ud i livet, som han/hun har drømt om. Og måske kommer der så én forbi med gode råd, som kan hjælpe.

Nå! men i går blev der sendt et program om produktionen af ænder i hhv. Danmark, England og andre steder. Bitz & Frisk er netop ét af de programmer, vi har valgt ikke at se. Det bliver sendt sent, og når det har været sendt, har vi fornemmet, at det delte vandene så meget, så det kun kunne være spild af vores tid.

Kærsgård lever vi efter devisen: Varieret mad! Vi spiser sådan set lige, hvad vi har lyst til - bare råvarerne er i orden! En gang imellem springer vi over, hvor gærdet er lavest og fortyder det så bagefter, men det kan være nødvendigt indimellem. Vi spiser bl.a. smør, olivenolien, fedt, kød, grøntsager, mælkeprodukter, brød, salt, krydderier - meget lidt frugt. Og så drikker vi kaffe, vand, vin og øl!

Alle ekspertråd glider henover hovedet på os. Allerede som barn hørte jeg mit første kostråd, som har fulgt mig lige siden. Min Mor havde på et tidspunkt læst, at "etellerandet" var usundt og ville lufte sin bekymring med vores familielægepar.  Lægeparret rystede blot på hovedet og svarede: "Man skal spise tomater, så længe de er sunde!" Ment som at man ved jo aldrig, hvad de eksperter finder på i morgen. Så nyd tilværelsen og råvarerne, var rådet fra doktorparret - allerede den gang tilbage i tresserne!

Dagens hold af ænder samt nogle få gæs er kørt af sted til slagteriet i Dannemare med Lars og vores gode hjælpere, og jeg kunne nu sætte mig ned, trække vejret dybt og gå i gang med Bitz & Frisk - og ænderne.

Jeg kunne jo så se, at andre danske andeproducenter har de samme problemer med fx ændernes bentøj, som vi har - og i det hele taget i kvaliteten af det råmateriale, vi alle har adgang til herhjemme. Det har jeg tidligere skrevet om via Det Danske Fjerkræprojekt, så det behøver jeg ikke komme ind på her. Men få mig bare i gang, for kampen er i gang og er ikke opgivet!

Nu har jeg set en bestemt sekvens igennem nogle gange i programmet. Yvonne Johansen fra Dyrenes Beskyttelse står skråsikkert og fortæller, at der ikke findes ét dansk andeslagteri i Danmark længere. De har sågar udgivet en andeguide, hvor det bliver nævnt i.

Det passer simpelthen ikke! Vi er flere, der i dag er noget pikerede over, at Dyrenes Beskyttelse kan sige det på Danmarks Radio, og at Danmarks Radio ikke engang har undersøgt det, inden de bringer det! Vi er faktisk flere producenter af ænder og andet fjerkræ, der sætter en ære i at vores fjerkræ bliver opdrættet og slagtet herhjemme. Og de få slagterier, der er tilbage i Danmark, kæmper en brav kamp for at overleve. Det er blevet så besværligt at klare sig som slagteri herhjemme, men der er nogle få tilbage endnu, og vi er flere producenter, der til enhver tid vil bakke op om dem.

Hos Kærsgård dropper vi vores produktion af fjerkræ den dag, vi ikke kan få slagtet herhjemme mere. Jeg er sikker på flere andre også vil opgive. Det kan godt være, at det de siger hos Danmarks Radio er forkert, men det kan meget vel blive sandhed om kort tid - men sådan at aflive dem i utide - det syntes jeg altså lige var for groft!

Det kan godt være, at man ikke kan se dansk slagtet fjerkræ i supermarkederne, men det er jo derfor vi andre har taget kampen op. Så tag fat i din lokale gårdbutik, kig ham/hende i øjnene og få lavet en aftale om vi støtter hinanden, så fjerkræ stadig kan blive udruget, opdrættet og slagtet herhjemme!

Så kommer vi også til kvaliteten - det skal der også gøres noget ved. Det kræver at vi sammen gør noget ved det.

mandag den 13. maj 2013

Kunden, bonden og Bondens Marked

Der er fuldt knaldBondens Marked på Østerbro her hver den første lørdag i hver måned, og lige nu bliver det bare bedre og bedre, for nu kommer alt det dejlige, grønne, alle bærene, friskslynget honning, ferske kyllinger og alt det andet spæde.

Alting er forsinket, fordi denne vinter og kulde bare blev ved og ved, men nu kommer det endelig, så fra nu af og til langt ud på efteråret vil bønderne kunne tilbyde årstidens allerbedste varer til kunderne i København og omegn!



Det er så vigtigt at få etableret den der gode, stabile kontakt imellem kunden og bonden. Det, fornemmer vi, er blevet tilfældet under vores markeder. Og når en bonde en enkelt gang springer et marked over, så er der straks kunder, der undrer sig: Hvor er det salt, de pølser, det syltetøj, vi så godt kan lide? Hvor er ham eller hende bonden henne, som tidligere har været her? Og så mener jeg , at vi lykkes! Kontakten mellem kunde og bonde er etableret.

Jeg mener, at det er den bedste måde at få solgt sine varer på er direkte fra bonde til kunde. Uden om et detailled, som også skal tjene penge på bondens varer, for detailledet kræver høj avance.

Varerne på Bondens Marked er helt friske og bliver ikke transporteret af sted fra fx Rødvig til Hvide Sande og tilbage igen.... Det er direkte imellem bonden og kunden - og så med historien bundet ved. Ikke at historien skal sælge produktet, for det skal smagen og kvaliteten! Og det kan kunde og bonde være med til at finde ud af sammen. Og kontakten kan være med til at forklare, hvorfor bondens råvarer på Bondens Marked er forskellige fra andres.


Forhåbentligt kommer både kunde og bonde hjem fra Bondens Marked med nogle erfaringer rigere, fordi den dialog, der har været under markedet, har gavnet begge parter.

Om lidt skal vi også afholde Bondens Marked på Gisselfeld Kloster. Det afholdes den 22. og 23. juni. Det bliver stort igen, og denne gang har vi mange flere ind over til at stå for de foredrag og den læring, som kunden efterspørger. Blandt andet stiller Lone Landmand og Søren Sørøver op og tryller med bondens varer i deres kaos-køkken med formidling af bondens råvarer. Bonden er god til at producere, men det kan knibe indimellem at få skabt forbindelse imellem sit eget hjerteblod hjemme fra gården og kunden. Det kan de to gavtyve fra Odder-kanten - Lone og Søren - helt sikkert hjælpe med til!


Det har været et stort ønske for mig at få nogle aktiviteter ind over som kunderne kan deltage aktivt i, og jeg tror nu på, at det med vores sommermarked på Gisselfeld Kloster virkelig lykkes! Vi skal jo - som alle andre -  også med Bondens Marked bevise vores værd - og det tager tid!

Og godt nok synes vi jo som bønder, at kunderne har meget at lære, men det har bonden så sandelig også, for vi skal som bønder blive ved med at forny os og blive bedre. Vi skal både lytte til omgivelserne og holde fast ved vores hjerteblod. Men mange kunder efterspørger nye, spændende tiltag. De vil inspireres via os.

Når jeg handler i vores lokale syv supermarkeder i Haslev, bliver jeg ikke inspireret. Det er så møgkedeligt på alle fronter. Det er her, vi som producenter via Bondens Marked kan gøre en forskel ved at stille op på markeder rundt omkring.

Og vi skal hver især finde vores nicher, hvor vi kan gøre en forskel - og så også kunne samarbejde. Der er så mange, der dyrker jordbær og kartofler herhjemme, og det egner vores klima sig jo fint til, men det er for snævert at tænke blot i standard-jordbær og standard-kartofler og standard-dyr, der vokser sig store i løbet af nul komma fem og som ikke smager af noget.



De producenter der formår at tænke anderledes i asparges, gamle æblesorter, frisk fisk, hjemmebagt brød osv. - altså ud af standard-kassen - de overlever og vil kunne være med til at inspirere andre.

Jeg håber sådan, at vi på Bondens Marked kan vise den store mangfoldighed, vi vil være i stand til at kunne producere herhjemme. Det skal gøres i samarbejde mellem kunden, bonden, madhåndværkerne - og via Bondens Marked.

Og vov så en lille smule en gang imellem - både som kunde, bonde - og ja - Bondens Marked - hvis I vil være med! :)

PS: Nu fik jeg lagt lidt billeder ind, men de har intet med sagen at gøre! - andet end at jeg har taget dem i forbindelse med Bondens Marked....





mandag den 29. april 2013

Kærsgård Tudefjæs!

Den svære madkunst!

Økonomien

Jeg stod en gang glad og fro på et marked, som vi jo gør så ofte. En kunde kommer hen til mig og får smagsprøver. Hun smiler meget og siger, at det smager rigtig godt og vil gerne købe lidt med hjem. Undervejs i handelen siger hun: Nu håber jeg ikke, det er noget I tjener penge på!!! Det var ikke ment som, at det er noget bras, det vi laver, men at hun var af den opfattelse, at det vi bruger så meget tid og hjerteblod på, skulle der ikke også tjenes penge på. Og hvad svarede jeg: Øøøøh bøøøh tjaaah...., for jeg fik da pludselig en dårlig smag i munden over, at vi skulle tjene penge på de fødevarer, vi avler frem, selvom der jo også skal betales skat, husleje, revisor, obligatorisk rådgivning, fødevarekontrol og mange andre ting osv. Sådan er vilkårene efterhånden blevet i fødevarebranchen.

Jeg har arbejdet som direktions- og chefsekretær i mange år og har haft en god løn med mange gode goder, men dog lange - meget lange arbejdstider. Utroligt at jeg egentligt klarede det i så mange år, for jeg har det rigtig skidt med autoriteter, hvis nogen skulle være i tvivl ... - især når gensidig respekt ikke er tilstede. Det lykkedes mig dog at have ganske få gode chefer, som forstod at udnytte det, jeg var god til.

Jeg sluttede min erhvervskarriere som kontorassistent, og det var jeg bare glad for, fordi jeg så fik kolleger omkring mig, jeg kunne tale med. Det havde jeg ikke på samme måde som direktions- og chefsekretær. En sekretær skal jo helst holde på hemmelighederne, derfor får vi som regel også en god løn for at kunne være "the lonesome wolf".

Men der er jo stadig chefer, som vil bestemme alt for meget. De mente også, det var en rigtig god idé, om jeg fik mere end 2 timers transport om dagen i stedet for 15 minutter, så samarbejdet både for mig og en del andre kolleger ophørte. Det kunne ikke hænge sammen med det herhjemme, som jo var det jeg gerne ville.

Det blev startskuddet til at køre fuld skrue på Kærsgård og Bondens Marked. Det var en beslutning, vi tog i fællesskab, og den blev taget fuldt ud fra dag ét. Ikke noget med dagpenge, andre offentlige ydelser eller alle mulige andre ulovligheder, så man kan udnytte systemet samtidig med, man venter på succes - næh nej - det var et clean cut fra et liv som almindelig lønslave og til et frit liv som selvstændig. Gårdbutikken blev åbnet og Bondens Marked fik fuld opmærksomhed.

I starten af forløbet tog jeg en del kurser indenfor iværksætteri og journalistik, som også kun vi selv har finansieret og ikke samfundet. De kurser har jeg stor glæde af. Ville gerne have fortsat, men det er dyre kurser, og dyrene og gården kommer allerførst.

Vi må selv ud og markedsføre og sælge vores produkter, for skal vi sælge til videresalg til andre, tjener vi ingenting. Når en købmand skal tjene 50% på vores produkter, så hænger det ikke sammen. Ergo må vi selv af sted. Det er dét mange små og mindre landmænd lider under. Skal man sælge til videresalg, kræver det meget stor volumen, før det hænger sammen, og så mister Kærsgård og andre småbrug altså noget af hyggen, nærværet og "håndværket".

Det er bl.a. derfor vi har lavet Bondens Marked. På denne måde kan kunden købe vores produkter direkte af os uden det fordyrende mellemled. Det vinder alle på - på nær købmanden og supermarkederne. Men det er hårdt arbejde. Det skal så også siges, at bonden selv bedst sælger sine varer.

Kontoen for Bondens Marked er langsomt på vej i overskud. Vi startede op i 2007 og er blevet taget ved næsen flere gange. Det kan være, vi har været for naive, men vi skulle i gang med sagerne og mente, at de samarbejder vi havde indgået - både med offentlige og de private - var gode. Vi griber nu tingene anderledes an, udliciterer og laver selv kontrakter. Det er nødvendigt, ellers overlever vi ikke. Vi er også afhængige af vejret og store begivenheder, så nogle markeder har på den konto givet underskud

Det er ikke gået ud over hverken stadeholdere eller marked, at det har været sådan. Udviklingen er blot gået lidt langsommere. Vi er på rette vej, men det bliver aldrig nogen guldrandet forretning for os. Meningen er, at det skal kunne løbe rundt med plads til forbedringer og udvikling. De penge, der kommer ind på Bondens Marked bliver i Bondens Marked. Som Mikael Hansen fra Kulinarisk Sydfyn siger: "Man skal ikke afholde fødevaremarkeder for at tjene penge, for det kommer aldrig til at ske!"

Men, at det er Lars og mig der står bag som privatpersoner - det kan åbenbart støde en del mennesker. Det gør så til gengæld også, at det er svært at søge om om midler, så vi virkelig kunne rykke, for det kræver at man er en forening. Og jeg orker heller ikke - igen - at skulle udfylde uforståelige ansøgninger på 64 sider til et system der helst kun bevilger penge til nye projekter og ikke ønsker at støtte de gamle. At så de nye projekter ofte består af folk fra de gamle projekter - det er en anden snak.... Havde jeg tid og evner og intet andet at lave, så gennemgik jeg gerne hele det offentlige bevillingssystem. Det bliver en helt anden historie en gang - og her kunne spares rigtig mange penge! Men Bondens Marked skal hvile i sig selv - uden offentlige midler og midler fra utidige investorer.

Ja - Bondens Marked foregår for Lars' og min regning og risiko. Lars er den praktiske, og jeg er den højtflyvende - og denne kombination er god, når vi kan enes om det. Men det skal vi jo, for elllers hænger det ikke sammen. Vi erkender hinandens stærke og svage tider og lader bølgerne gå højt indimellem.

Vi skulle jo så gerne via handelen hos Kærsgård på Bondens Marked gerne tjene penge - ellers er det da helt gakkelak!

Projekterne

Så er der projekterne. Vi har gang i mange ting på Kærsgård for at forbedre dyrevelfærden og vores produkter. Det er blot hundesvært at finde nogle at samarbejde med.

Vi har nogle gode mentorer på dyreområdet, som vi ikke kan klare os uden. Vi har selv fundet og overbevist dem, og vi synes vi er ret gode til at finde nogle af de dygtigste at samarbejde med. Det tager tid at skabe den tillid i sådan nogle samarbejder.

Blot er der stadig masser af ting, vi selv skal finde ud af og sætte os ind i. Derfor skal vi i gang med at prøve forskellige typer af dyr. Dyr som er sat i verden til at vokse langsomt med en god struktur og smag i kødet. Der skal altså også være kvalitet i smagen, og det arbejder vi på.

Vi mener, vi har fundet det rigtige "kødkvæg" nemlig vores Jerseytyrekalve og og vores får af racen Shropshire, fordi de vokser langsomt, så nu skal vi arbejde med kyllinger, gæs, ænder og grise.

Fjerkræ er i dag kun lavet til at skulle leve i kort tid. Når de så hos os skal leve i 80 dage, så volder det problemer. Vi har gang i et fjerkræprojekt sammen med hele rækken inden for branchen, så vi kan sikre en sund, dansk bestand af fjerkræ i fremtiden, og det haster! Det skriver jeg snarest om særskilt.

Og hvordan er den bedste gris i smag og struktur? Det skal vi også have fundet ud af.

Hvordan sikrer man, at dyrene får de nødvendige proteiner uden at skulle indtage soja fra nedlagte regnskove, der blevet til miljøbelastende marker? Det arbejder vi også på. Vi er i gang med at forsøge os med hestebønner, hampepiller, malmbyg og ærter.

Så er der, hvad der kommer ud af de slagtede dyr. Vi har et glimrende samarbejde med de bedste slagterier og slagtermestre. De tør blot ikke gå væk fra nitrit og andet, men de er de bedste håndværkere med masser af priser bag sig. Vi har mange gange efterlyst samarbejde imellem kokke, slagtermestre og producenter, fordi slagterne og os selv mangler viden til, at der kan laves noget godt.

Vi har smagt masser af pølser og andet pålæg uden tilsætningsstoffer, som er gået direkte til hundene. Ja, de stakkels hunde må stå model til meget, og de har sågar præsteret at sige "badr!" og se fortørnede på os. Det er bare ikke godt nok, at der ikke er tilsætningsstoffer i. Det skal altså også smage godt og må også gerne se bare lidt appetitligt ud.

Men igen må vi erkende, at vi selv må sætte os ned - sammen med alt det andet vi laver - og selv finde de ultimative opskrifter, der passer til vores kød, for det skal blive bedre, end det vi laver nu - ellers kan det være lige meget! Det gode håndværk, de gode råvarer og det sunde må da for pokker kunne kombineres!

Det er en skam, at det er svært at samarbejde både producenter imellem og madlavere og producenter imellem. Det har jeg skrevet om før. Hvor ville vi bare kunne rykke i den danske fødevarebranche, hvis vi kunne. Det kan være vi ikke er interessante nok at samarbejde med, men så må vi jo selv i gang.

Vi føler os her på Kærsgård ret alene her i kampen. På de dårlige dage tager vi fat i hinanden og siger: Vi har kun os to!

Det er en ren klagesang den her. Jeg læste i går at selv Rene Redzepi (uden sammenligning med os i øvrigt) må  forsvare sin livsdrøm med, at han helller ikke er pengepuger.

Og hvorfor gør vi det så? Vi kunne for to gode lønninger stadig have siddet i vores gode lejlighed på Frederiksberg og besøgt alle de fine restauranter derinde og få vores fødevareoplevelser dér, som vi gjorde den gang. Men det her er vores livsdrøm og -stil. Jeg går ikke længere i spadseredragt, men i overalls. Vores hjem er ikke længere rent (selvom Lars stadig drømmer om det). Her er konstant støv, jord og møg, men her er højt til loftet på alle måder. Vi er stadig i gang med at bygge om nu på 12. år, men planerne og drømmene er intakte. Vores gamle lejlighed på Frederiksberg var helt fiks og overfærdig.

Vi lægger faktisk hele vores hjerteblod i det her. Lars elsker sine dyr og føler et kæmpe ansvar for dem, og de er de vigtigste i vores verden. Vi kan ikke lade være. Vi gør det ikke udelukkende for kundernes skyld. Vi gør det, fordi vi tror på det og tror på det lange, seje træk. Det er ikke altid, vi får formidlet det godt nok til kunderne, men det er jo også vores livsprojekt, som det kan tage lidt tid og få formidlet ud. Og vi kan ikke gøre alle tilfredse. Det er umuligt.

Vi leger tit med tanken om, hvad vi ville gøre, hvis vi virkelig kom til muffen. Jamen så ville vi gøre det endnu bedre med landbrug og Bondens Marked, for det er af en eller anden mærkelig grund det, vi brænder for.

Jeg bliver berørt , når vi - og andre ildsjæle - får skudt i skoene, at vi er nogle gemene pengepugere og stikker folk blår i øjene. Det kan godt være, at vi på nogle områder ikke gør det godt nok, men vi prøver hele tiden på at lære og blive dygtigere. Og det kan vi heldigvis stadig nå - selv ved egen hjælp, for vi kan godt.

Har man behov for at tjene penge, så skal man holde sig langt væk fra fødevarebranchen og finde på noget helt andet - medmindre man er meget stor som alle de store spillere, der sætter dagsordenen for hele det danske fødevaremarked. Det er ikke hverken Kærsgård eller Bondens Marked, der gør det, hvis nogen skulle være i tvivl.... Vi er bittesmå.

Og selvom vi måske til tider kan føle os alene, så er vi det ikke. Vi kunne ikke leve foruden alle vores gode samarbejdspartnere. Men det er mig der står ansvar, når det kræves, og det skal jeg nok klare!

Som vores bedste mentor siger til mig i ny og næ: "Jette, jeg behøver ikke at forstå - jeg vil bare vide hvorfor!" Det, håber jeg, at ved nærværende har kunnet gøre. Synes jo, at jeg plejer at være ærlig og åben.

Og nu tilbage til arbejdet omkring Fjekræprojekt, Bondens Marked og Kærsgård.



torsdag den 31. januar 2013

Den onde cirkel

Hver evig eneste dag er der diskussioner om vores fødevarer på de sociale medier og i nyhederne. Man kan tilmelde sig grupper og sider og twitte sine meninger om dette og hint. "Det er alt for dårligt altsammen herhjemme, og landbruget kan ikke være det bekendt!", er der mange, der kan blive enige om. Og hvis man synes, at noget er for galt, så er det bare om ukritisk få meldt sig ind i en masse og udbrede sin mening. Så har man god samvittighed. - og det er så nemt. Jeg gør det også.



Lige så nemt er det at gøre det modsatte af, hvad man mener på Facebook, når man står i supermarkedet og kigger rundt på varesortimentet, for de ligger jo bare der - varerne - og fortæller ingenting om, hvilket liv guleroden eller koteletten har haft, så ofte bliver prisen det afgørende, når der skal købes ind i en fart, for der er ingen, der protesterer, og "nu har vi jo også lige brugt mange penge over julen, og om lidt skal vi på vinterferie..." Og der er fortsat krise i Danmark. Selvom man ikke allerede er arbejdsløs, så ligger frygten der, for at man kan blive det. Og det er så nemt at købe billig mad herhjemme, så hvorfor ikke....

Tanken om at grisen har haft et dårligt liv, eller at guleroden mere består af vand end af saft og kraft, fordi det har skulle gå hurtigt, så her er fyldt godt med "krudt" på, det betyder mindre, når man ser sit kontoudtog for sit indre øje. Dermed er smag og kvalitet for mange mennesker slet ikke med i tankerne, når de handler.



Jeg ser ofte de der megapakker i supermarkederne af flæskekød og oksemørbrad til næsten ingen penge. Det bliver hældt ned i vognene i massevis. Jeg tænker hver gang på, hvad de dog skal med al det kød. Vi spiser alt for meget kød herhjemme.

For et par uger siden var i Viby ved Aarhus og besøge familien. Jeg ville lave noget god mad til mine forældre, når jeg nu var hjemme, og måtte på en søndag ty til Føtex. Jeg gik hvileløst mellem kølediskene for bare at blive inspireret lidt.

Der var altså intet økologisk kød - det behøver det så heller ikke være, men så da noget fritgående; noget kvalitet! Det blev til en bornholmerkylling, og dem har jeg ikke meget fidus til, men vi fik da et måltid mad med masser af grøntsager. Men i hvert fald havde jeg ikke valget til at købe kvalitet, selvom jeg gerne ville betale for det - og det formentlig fordi Dansk Supermarked ikke vil betale producenterne af kvalitetsråvarer den pris, det koster og nok heller ikke vurderer, de kan sælge det til den pris, det koster.



Jeg blev klar over, hvor priviligerede vi er her på Kærsgård med vores gode kød. Det er da heldigvis ekstremt sjældent, vi er nødt til at købe kød uden for Kærsgård. Jeg håber, jeg i år kan følge trop med grøntsagerne til eget forbrug, så vi efterhånden kan blive selvforsynende her med gode ting og sager.

De, der producerer fødevarer med den høje kvalitet på den mest naturlige måde og med den høje dyrevelfærd, lever i en svær tid.



Både som ny og etableret er det svært at slå igennem på markedet, fordi det er dyrt at starte en produktion op og vedlige og udvide den, for der skal måske købes marker til, der skal laves hegn, der skal købes udstyr til marker og stald. Frø, korn og planter er heller ikke billige, hvis det skal være ordentligt. Det er dyrt at markedsføre sig, og man brænder helt sikkert unødvendige penge af, for hvor skal man gøre det? Der er meget kontrol - uanset hvilken fødevare man frembringer - og det koster også penge og tid. Slagt og høst er også dyrt. Meget tid og mange penge lægges også i at netværke. Fødevarerne går mange led igennem og hvert led medfører omkostninger. Det gælder for alle fødevareproducenter.

Men vil man ydermere lave den gode kvalitet i guleroden og dyrevelfærden i kødet, så løber der yderligere omkostninger hos den lille ildsjæl end i de store landbrug, fordi vi netop vil undgå at lave smagsløse fødevarer af dårlig kvalitet.

Det har ikke kun noget at gøre med den gode samvittighed overfor vores jord og vores dyr. Det har også noget at gøre med sundheden i kødet af et dyr der har gået ude og brugt sine muskler, spist masser af grønt, fået frisk luft osv. Der opstår nogle andre processer i dyr, der har alle de muligheder og det gør at kødet er sundere for os mennesker. Det er jo ligesom at vi mennesker har godt af røre os og spise mere grønt.

Det samme gælder for en grøntsag, der ikke er ikke er pumpet helt op med gødning, så den mest består af vand og ikke de næringsstoffer, der er sunde for os mennesker - og giver en bedre smag.



Jeg vil lige indskyde, at dette ikke er tale om økologiens lyksagligheder. Den diskussion vil jeg slet ikke ind på. Det er en tale for den sunde fornuft!

Som producent af fødevarer synes jeg, at det "at slå igennem", og det at samarbejde med andre, kan være noget af det sværeste. Der er så mange af enhver slags, der har meninger om fødevarer i dag.

Lars og jeg har lige fra, da vi startede op konstant hørt på, at det var da dog det mest tåbelige, vi kunne finde på at gøre og hold da op med det, og tag jer sammen og lad andre om det - lød det fra alle sider.

Det gælder både for Kærsgård og Bondens Marked. Hvad bilder vi os dog ind at komme her! Men vi er nok som humlebien, der ikke ved den ikke kan flyve, for vi bliver ved, og vi bliver ved med at tro på det her. Fame så! Det skal så siges, at dette her ikke kan lade sig gøre uden Lars' gode arbejde hos F.L. Schmidt, og fordi vi ingen børn har og næsten ikke ser tv.

Det er det lange seje træk, som jeg har før har nævnt, og så håber jeg altså også snart på flere gode samarbejder på kryds og tværs. Distributionen af vores fødevarer er noget af det sværeste at få til at gå op, men hvis en kok fx ringer til mig og siger: Kan du skaffe mig en ged eller 3 kg kvæder, så vil jeg sørme gøre alt for at skaffe det og komme med det og håbe på, at det kan være starten til et samarbejde, som måske kunne gøre at gæsterne i restauranten spørger: Det var dog noget virkelig lækkert gedekød. Hvor kommer det fra? Hvad historien bag det? Så kunderne måske kunne få lyst til at komme forbi gedeproducenten og besøge hende.

Men hvis gæsten igen er ligeglad med smag og kvalitet, så er vi jo selvfølgelig ligevidt. Det hele hænger sammen, så hvis forbrugeren er kritisk, både når hun er ude og spise, og når hun handler i stedet for blot at handle og proppe i hovedet, så er vi allerede et langt skridt videre dér til glæde for alle!

Jeg vil vove den påstand, at både producenter, forbrugere, madsnedkere, meningsdannere, netværkere osv. er nogle stædige egoister i øjeblikket. Vi mener alle, at vi hver især er så vigtige, så vi behøver ikke at samarbejde, og jeg tror det er her det går galt. Vi er et lille land, og det er så nemt at have en mening om alle her i lille Danmark pg pege fingre. Men hvis vi nu rakte næverne ud mod hinanden i stedet og var kritiske på den gode måde, stillede spørgsmål, lærte hinanden noget, så vi blev bedre - både i køkkenet og i produktionen. Hvis nu bare gad åbne os lidt mere og tage imod og dele, så kunne vi kunne komme langt med den danske fødevareproduktion! Begynd fx med at tage ud og besøge din lokale bonde og se, hvad hun går og laver og få en snak. Vi elsker at fortælle til dem, der gider høre på os.

Billederne er fra Kærsgård og Bondens Marked