Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

søndag den 29. januar 2012

De små producenter og slagterierne

Før jul læste jeg en artikel om økologiske juleænder, der havde det skønt. De gik frit omkring på store græsarealer og hyggede sig. Det var rigtig god læsning om opdræt - lige efter Kærsgårds hoved - ind til jeg kom til slutningen af artiklen og smilet forsvandt, fordi der stod, at ænderne blev kørt til Berlin for at blive slagtet. Her havde de haft det bedste liv, og så blev det afsluttet ved, at de blev kørt hundrede af kilometer af sted stuvet sammen i en lastbil. Det er ikke en værdig afslutning på et liv. Det er ikke dyrevelfærd.

Jeg er sikker på, at det ikke er med producentens gode vilje, at det skal foregå på den måde, for der er så få muligheder tilbage i Danmark for at få slagtet sit fjerkræ, og det kommer også snart til at gælde for andre dyr. Der er snart ikke flere små slagterier tilbage i Danmark. Situationen er allerede alvorlig nu.

Jeg taler ind imellem med de små producenter om problemet, og de siger oven i købet, at man ikke engang er sikker på, at det er ens eget fjerkræ man får med tilbage, når de havner på de store, udenlandske slagterier. Jyderne har efterhånden åbenbart kun den mulighed at køre deres fjerkræ over grænsen.

Vi kører vores fjerkræ til Dannemare på Sydlolland. Det er også en lang tur, men det er for os den allerbedste mulighed, og samarbejdet er glimrende. Problemet er, at Gitte og Ib ikke er helt unge mere, og vi aner faktisk oprigtigt ikke, hvad vi gør den dag, de ikke vil mere, for der er p.t. ingen, der ønsker at fortsætte deres forretning. Det er simpelthen blevet for administrativt besværligt og for lidt rentabelt til, at andre gider gøre det til deres levebrød.

Den dag vi bliver nødt til at køre længere med vores fjerkræ end til Dannemare, så er vi færdige som fjerkræproducenter, for så hænger vores produktion og idealer ikke længere sammen.

Der skal politisk velvilje OG støtte til for at kunne redde den lille produktion herhjemme, så dyrevelfærden, og de små producenter kan overleve. De store aktører på markedet får lov til at sætte dagsordenen.  Jeg mener jo ikke, at vi er konkurrenter med de store, men et godt alternativ. De store har helt andre vilkår at operere under, og de får lov til at styre det hele. Vi får efterhånden et fattigt og kedeligt fødevareudbud herhjemme, hvor dyrevelfærden og den gode kvalitet bliver overset. Kvaliteten forsvinder jo også, hvis vi små producenter ikke kan fortsætte.

Har vi små producenter egentligt nogen, der taler vores sag i EU, for det er jo egentligt dér roden til alt ondt opstår i øjeblikket? Hvis ikke, burde vi have det, og det skal være NU! Det nytter ikke, at alt skal være stort og rentabelt på bekostning af dyrevelfærd og den gode smag, variation og livskvalitet.

Jeg har som journaliststuderende brudt alle regler her og bruger kun min mavefornemmelse, hvad jeg hører og mener og kan ikke underbygge mine fornemmelser lige nu. Men det skal jeg nøje have undersøgt, så jeg kan underbygge mine påstande. Jeg ved at tallene ser triste ud, hvad angår små slagterier – og efterhånden også små producenter. Det gavner ikke forbrugeren, at markedet bliver fattigt på kvalitetsfødevarer.

Det samme gælder for udrugning af fjerkræ herhjemme – men det bliver mit næste kapitel. Vi lukker efterhånden livet i Danmark ned og kvæler det i tåbelige regler, administration og afgifter, som efter min mening kun er til for at beskytte de store aktører – det kan jo kun lade sig gøre, hvis vi små lader os tromle ned! Vi skal blive bedre til samarbejde, skal vi!