Kærsgård

Kærsgård
Dansk Gås

mandag den 4. juli 2011

Urtehave og madanmeldere

Nyder min genvundne frihed oven på et træls forår og en travl forsommer til endelig at komme i gang i urtehaven. Vi er nu ved at prøve så småt at få fjernet lidt af ukrudtet og jeg har plukket hindbær og solbær. Det bugner i år og det er dejligt. Hindbærene er blevet råsyltede og solbærene skal i fryseren. Det er en skøn tid lige nu. Kirsebærene er også dejlige.

Da urtehaven i sin tid blev lavet, var der store ambitioner bag, som jeg nu skal fremfundet igen. Vi har så meget plads og græsplæner er der ikke meget ved. Jeg elsker ellers at passe min urtehave - selvom Lars påstår det modsatte. Det SKAL lykkes at få den op at stå igen, så vi kan nyde det at hente sine grønsager m.m. ved bagdøren og samle forråd til vinteren. Jeg håber at jeg inden længe kan lægge billeder op - sådan før og efter!
I dag har jeg stået længe under lindetræerne og lyttet til bierne og duftet til blomsterne. Det kan høres på lang afstand, så hvis "nogen" påstår, at min hørelse er blevet forringet, så kan de bare komme an, og så laver vi testen: Lyt til bierne i lindetræerne og sig til når du kan høre dem! ;o) Til næste forår vil jeg have gang i nogle bistader.
  http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/07/03/173539.htm
Når man er blevet kendt og berømt er man et forbillede for andre - ikke kun hvad angår ens egen person, men også den profession, man repræsenterer. Det Søren Frank har præsteret i sin madanmeldelse er bare ikke ok! Madanmeldere betragtes i forvejen af mange mennesker som nogle snobber der nasser sig ind de fine steder, fordi de ikke selv blev til kokke. Man skal anvende den magt, man nu har fået som kendt med varsomhed og med respekt. At forsøge at få lukket en restaurant, som ikke lige gør, som det passer Hr. Frank er simpelthen under lavmålet. Jeg går ikke ind for jantelov men blot at opfører sig pænt og respekterer sine medmennesker.

torsdag den 17. februar 2011

I starten var der....

Nu vil jeg så prøve at blogge. Der er så meget der skal ud og det kan ikke altid lade sig gøre via en hjemmeside. Nu er der så lige en del der skal læres her.